Sign Up

Erika Voigt image

Erika Voigt (Acting)

Female

D.O.B: 1898-11-28

D.O.D: 1952-05-29

Skuespillerinde, sangerinde. Født 28/11 1898, død 29/5 1952 - 53 år gammel. Gift 1º med skuespiller og teaterdirektør Kai Voigt (1894-1946) - ægteskabet opløst, 2º med kapelmester Arne Wellejus (1909-88) - ægteskabet opløst i 1939, 3º med solodanser og koreograf Hans Brenaa (1910-88). Indledte sin karriere som revyskuespiller i provinsen i en alder af 17 år. I en længere årrække var hun engageret ved Apolloteatret og fik sit egentlige gennembrud dér i 1943. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): I 1940'ernes anden halvdel afløste hun den sygdomsplagede Liva Weel som fejret revy-dronning, men hendes stjernestatus på teatret gik ikke igen på film. Her gør hun - med sin kompakte konefigur, sit tindrende gode humør og sin indtagende djærve københavnerfacon - god fyldest i biroller. Der er noget ægte solbeskinnet ved hendes væsen, et præg af svundne tiders klippesikre ukuelighed. Som oftest lyste hun op...